Ofte Spurgte spørgsmål

SP: Hvornår er man Gode?

GR: Man er/var Gode/Gydje i to sammenhænge:
Den første sammenhæng er individet i forhold til magterne. Det er her, at alle er deres egen Gode eller Gydje.
Den anden sammenhæng er fælleskabets/godeordets forhold til magterne. I denne sammenhæng er det kun de, der kender tilstrækkeligt til overleveringen, der kan løfte opgaven.
Sådan er det, og sådan var det!


SP: Hvad er det for en værdighed, I ønsker? Bliver man et bedre menneske og en bedre asatroende, hvis man har papir på, at 5 mennesker udover en selv mener, at man er gode? Og bliver man så et endnu bedre menneske, hvis man kan få 10 til at skrive under?

GR: Den værdighed der betyder, at personen ved noget om det, den gør. At personen også kan fylde en gode/gydje rolle ud i mere end 20-30 min. Vi går ikke ind for talkarakterer, så nej til det med at blive et bedre menneske, men det er heller ikke målet.... Målet er at sikre, at de som forretter de store officielle blót, også er folk som kender til asetroen, og ikke en tilfældig person, som lige er kommet med på et afbud...



SP: Er det et præstevælde, I er i gang med at indføre i Asetromiljøet? ?

GR: At tale om præstevælde i asetrosammenhæng er absurd. Havde det været vores mål, kunne vi ikke engang bestå vores egen prøve. At slå andre folk i hovedet med religion er forbeholdt de profetiske religioner. Et præstevælde, der kan præke lydighed og underdanighed hos os, får vi ikke med Goderingen, men derimod veluddannede goder og gydjer, der, på Asetroens egne præmisser, - bl.a. den store tolkningsfrihed, - kan tage kampen op mod folks fordomme om Asetroen. Vi får en gruppe af asetroende, der med kraft og dybde kan manifestere Asetroen som en seriøs tro. Folk, der kan matche de universitetsuddannede, der sidder i Kirkeministeriets udvalg.
Nogen kan måske være bange for at de, der har Goderingens uddannelse, vil føre sig frem som "mere" end de menige. Det kan da godt være, at en enkelt vil det, men det er der jo ikke noget sjov ved, når alle kan tage uddannelsen. Her er heller ikke tale om at nogle bedrevidende skal lære nogle uvidende. Vi kan alle sammen lære af hinanden, og vi kan alle blive dygtigere - også os i Goderingen - og det er lige det der er pointen!!



SP: "En hedensk teologisk intelligensia"! Hvad er det for noget? "Teologiske intelligensiaer" mente jeg især hørte til i f.eks. den katolske kirke, eller andre magtreligioner, hvor en lille klike, der fodres af stats- eller kirkemagten for i et helt særligt sprog - latin, arabisk, el. andet, at tolke de hellige skrifter Biblen eller Koranen f.eks.for at retlede menigheden/folket og give magthaverne argumenter i hænde. Det er nok en grum Jætte, der er sprunget i øret på mig, men det skurrer fælt.

GR:Når vi taler om at skabe en "Hedensk Intelligensia", er det i høj grad Godeuddannelsen, vi tænker på. Det er ikke rettet indad mod Asetromiljøet, i et forsøg på at slå folk i hovedet med, hvad de skal tænke og tro. Det er derimod rettet udad mod samfundet! Vores uddannelse skal netop sigte på at give folk et solidt teologisk grundlag på universitetsniveau. Det skal gøre 'eleven' bedre til at kunne gøre sig sine egne teologiske overvejelser. Ikke mindst skal det give den Asetro en bedre ballast til at udtale sig offentligt. Det både i forhold til journalister, politikere og i diskussioner med andre religioners gejstlige, men så sandelig også til skolebørn og nye Asetro-medlemmer, der gerne vil vide mere. Hvis ikke vi som Asetro kan svare på et højt intellektuelt plan, kan vi ikke gøre os håb om at frigøre os fra det rollespils-stempel, vi har i dele af offentligheden.



SP:Hvorfor er det nødvendigt med en Godeuddannelse?

GR: Fordi det er en løsning, som vi alle kan leve med- HVIS den bygger på det, vi alle er enige om, nemlig at vi som udgangspunkt er vores egne Goder/Gydjer. Og at den ikke på nogen måde favoriserer en bestemt måde at være Asatro, eller for den sags skyld Vanetro, på.



SP: Jammen, I bryder da traditionen med en uddannelse?!

GR: Ja vi gør! For det er enten uddannelse eller mesterlære. (Der er forhåbentlig ingen der går ind for arvelige embeder, så den stryger vi.)
Først vil vi pointere, at vi går ind for mesterlære i de enkelte blótgrupper, fordi dette bevarer den mangfoldighed, som gør Asatroen levende.
Der hvor uddannelsen kommer til sin ret, er i forhold til staten, og i forhold til at udveksle viden fra blótgruppe til blótgruppe.
Uddannelsen giver os et godt våben i kampen for at blive taget mere seriøst, fordi at Asatromiljøet pludselig vil fremstå som en ensartet og struktureret trosretning, selv om alt er ved det gamle, og alle blótgrupperne har selvforvaltning.

Vi skal bevise overfor samfundet, at vi kan udnytte blótgruppernes forskelligheder til gensidig inspiration, og til at opnå omverdenens respekt.
Det gør vi ved at skabe en tolerant uddannelse, som nævnt ovenfor.

Alternativet er at binde samtlige blótgrupper til nogle standardritualer, og gøre samtlige hedninge til medlemmer af den samme forening, hvor bestyrelsen så bestemmer, hvem der er godkendte Gydjer/Goder.



SP: Hvis ikke jeg består jeres prøve, må jeg så ikke forrette et blót i mit eget blótlag?

GR: Det afhænger af dit blótlag. Goderingen er et tilbud til Asetromiljøet - ikke et diktat. Hvis en blótgruppe ikke ønsker at være med, er der ingen der tvinger dem til noget.



SP: Hvordan fungerer Goderingen på nuværende tidspunkt?

GR: Vi mødes ca. en gang om måneden og diskuterer den videre vej frem. På møderne bliver vi i fællesskab enige om f.eks. de ting, vi sender ud på skrift.
Vi har også uddelegeret nogle opgaver, som så er blevet behandlet i fællesskab, inden de endeligt er vedtaget, (f.eks indlægget i Vølse!)

Det er vigtigt at I forstår, at Goderingen er et samarbejde mellem de deltagende blótgruppers Goder/Gydjer. Goderingen har ingen høvding eller "overgode". Vi er en slags permanent alting hvor alle deltagere er ligeværdige, og det gælder også, når vi bliver flere!


SP: Er Goderingen en særlig retning inden for Asetroen lige som fks. Indremission i folkekirken?

GR: Nej. Der findes flere forskellige retningen inden for moderne Asetro eller Forn Sed som den også kaldes. I Goderingen vil vi ikke fremhæve den ene retning frem for den anden. Vi mener at det er vigtigt at den enkelte danner sig sin egen mening ud fra overleveringen. Derfor sigter vores uddannelse på at give folk et solidt teologisk grundlag, der gør 'eleven' bedre til at kunne gøre sig sine egne teologiske overvejelser. Dette teologisk grundlag, lægge vi så tæt op ad traditionen og den historiske Asetrosom muligt. Det gør vi fordi det er den mindste fællesnævner. Om folk hjemme i deres egne blótgrupper ønsker en mere esoterisk tilgangsvinkel eller en mere jordnær folketro-variant, blander vi os ikke i.